Her står jeg så.Tilbage i Småland for første gang siden flytningen for halvandet år siden.
Og mindes om, man aldrig skal opsøge sin ekskæreste, fordi man overvældes af et hav af mærkelige følelser, som stritter i alle mulige retninger.Skoven og Sverige reddede mit liv, og jeg fandt mig selv og fik grædt, råbt, tilgivet, elsket, kysset, forstået, skrevet så fingrene blødte og danset kinddans med engle og dæmoner (og elge, vildsvin og naturvæsener) i de syv år fra 2007 til 2014, hvor jeg retu…rnerede til Jantes land uden høje bjerge som et andet – helt – menneske.
Og mindes om, man aldrig skal opsøge sin ekskæreste, fordi man overvældes af et hav af mærkelige følelser, som stritter i alle mulige retninger.Skoven og Sverige reddede mit liv, og jeg fandt mig selv og fik grædt, råbt, tilgivet, elsket, kysset, forstået, skrevet så fingrene blødte og danset kinddans med engle og dæmoner (og elge, vildsvin og naturvæsener) i de syv år fra 2007 til 2014, hvor jeg retu…rnerede til Jantes land uden høje bjerge som et andet – helt – menneske.
Og nu står jeg akkompagneret af fuglenes sang med alle mine minder her på engen i Carl Michael Bellmans, ABBA’s og Zlatan’s land og savner min magiske gård helt ind i sjæl, hjerte, knogler og marv – og føler mig samtidig som en vildtfremmed i den tunge skovluft her i mit eget hood, som jeg kender alle tider på året som min egen bukselomme.
Livet er en følelsesmæssig kogevask, hvor vi konstant rejser med lige dele savn og drømme.
Men alt er lige nøjagtig, som det skal være.
Døre lukkes, døre åbnes, vi lever, lærer, dør – og starter forfra og forfra og forfra …
