Video

[cascade_career_list header=’Professionel video til virksomheder, organisationer og private’]

En professionel film er den perfekte genvej (filmeksempler i bunden)

Hvis det skal lykkes at brænde igennem som virksomhed, organisation eller privatperson, når I eller du skal ud med jeres budskab, er det alfa og omega, at budskabet også på billede og lydsiden signalerer seriøsitet og klasse.
Det er de første sekunder, der tæller!
Misser lyd, lys, billede og klipning, er en vigtig potentiel storkunde måske gået tabt. Eller måske et drømmejob.

For de fleste betyder det alt at kunne sætte ansigt, stemme og mimik på en person – og få et professionelt, hurtigt, skarpt skåret indblik i, hvad det hele handler om. Målrettet mod modtageren.
Er kemien i orden, er vejen mellem virksomhed og kunde meget kortere.
Der er simpelthen skabt en form for digital samhørighed.

Levende billeder gør ting levende, de formidler stemning og følelser – og synlighed på internettet er helt afgørende.
Og når film er tilgængelige døgnet rundt, har man som virksomhed – stor eller lille – ubegrænset sendetid og mulighed for at få sine budskaber, når kunden har tid og lyst. Og åben og modtagelig.

Jeg kan hjælpe med at bane vejen for jeres virksomhed – eller for dig som privatperson – med den helt rigtige professionelle film.
Helt oplagt den gode fortælling om virksomheden, dens værdier, medarbejdere, historie og produkter.
Eller I skal måske have flere film? En serie på tre, fem eller syv med hvert sit tema om de processer og problemstillinger, jeres firma arbejder med?
Eller en række små stærke kundecases, som fortæller om deres glæde over at handle og samarbede med jer?
Eller præsentationer af jeres ansatte, så de kort præsenterer sig selv, når man trykker på billedet og ikke blot står på hjemmesiden som døde portrætfotografier?

Måske har du et hyggeligt B&B, som du gerne vil præsentere bedst muligt på hjemmesiden og Facebook med levende billeder fra stedet og glade kunder?
Måske giver du alternative behandlinger, holder kurser eller holder foredrag?
Måske skal du søge fonde om støtte til et projekt?
Ellers måske vil du som privatperson lave den optimale jobansøgning?
Eller frieriet til din udkårne, som pludselig sendes på storskærm ved en stor begivenhed …?

Der er tusindvis af muligheder for at promovere netop det, du eller jeres virksomhed gerne vil præsentere, og jeg er sikker på, vi sammen finder frem til den helt rigtige løsning for jer, så du kan sælge dig selv, dit firma eller dit produkt med en passion og ærlighed, som brænder igennem, skaber opmærksomhed og taler til flere sanser på samme tid.

*

Det er billigere at få lavet video, end man skulle tro – og jeg giver naturligvis en mærkbar rabat på flere film.
Men netop fordi ingen opgave er ens, og der måske kan laves en spændende løsning, I slet ikke selv havde overvejet, vil jeg gerne høre om jeres tanker og behov, hvorefter jeg kan give et uforpligtende tilbud, som passer lige til jeres behov og økonomi.

Og vi taler rammerne og omfanget grundigt igennem i en helt uforpligtende snak, inden vi går i gang.

Der en verden til forskel på en amatøroptagelse og brugen af et professionelt kamera, professionel lyssætning og professionel lyd samt den efterfølgende klipning – så gå ikke på kompromis med kvaliteten ved at forsøge at lave en film selv, hvis du eller I ikke har værktøjerne.

Jeg gennemgik i 2014 en uddannelse som webfilm-instruktør på Kort & Dokumentar Filmskolen i Lyngby. En komplet oplæring i at producere professionelle film til nettet og beherske kamera, lyd, lys og klipning samt webfilmens tankegang, storytelling og stil.

Filmene klipper jeg i Final Cut Pro X, og jeg samarbejder med en af de professionelle speakerstemmer, som du kender fra de landsdækkende tv-kanaler, så din video – hvis den skal have speak – også på dette punkt bliver helt optimal.
Jeg kan også arbejde med flere kameraer på én gang, både store professionelle videokameraer, mobilkameraer og GoPro-minikameraer samt hjælpe jer med direkte transmissioner fra arrangementer til jeres hjemme- eller Facebook-side.

Alt afhængig af behov, kan jeg også hjælpe med rådgivning, idé-udvikling, tilrettelæggelse, produktion, redigering og speak. Jeg deler også med glæde af mine erfaringer og kompetencer, så har I brug for nyttige værktøjer og inspiration til selv at producere video og web-tv, kommer jeg gerne forbi og hjælper jer i gang eller giver konstruktiv feedback på jeres produktioner.

Jeg kan også tilbyde en pakkeløsning bestående af både film og fremstilling af tilhørende tekstmateriale – læs mere om mulighederne her.

Kun fantasien sætter grænser, så send en besked på kontaktsiden og beskriv dit eller jeres behov.
Så tager vi den derfra og ser på mulighederne.

 

bo med kamera

 

Eksempler på muligheder for virksomheder og organisationer

Præsentationsfilm til hjemmeside, Facebook og jeres egen YouTube- eller Vimeo-filmkanal.
Levende ansigter – de ansatte præsenterer sig over for kunden, når der trykkes på fotoet
Præsentationsfilm som oplæg til møder med nye potentielle samarbejdspartnere
Kundecases til internt og eksternt brug
Instruktions- eller undervisningsfilm til internt eller eksternt brug
Historiefortællinger om din passion som enkeltmandsfirma – om det helt unikke ved din lille virksomhed
Film til virksomhedens messestand
Live-transmissioner fra messer eller store arrangementer
Reportager fra begivenheder i virksomheden
Film fra jeres jubilæum, sommerfest eller lignende til internt brug
Koncerter eller teaterforestillinger til internt eller eksternt brug
Optagelser af de medvirkende i auditions
Instruktionsfilm af virksomhedens produkter
Optagelser af foredrag
Undervisningsfilm
Virale reklamefilm
Web-tv

 

Eksempler på muligheder for private 

En professionel video-jobansøgning
Families store dage (runde fødselsdage, barnedåb, bryllup, sølvbryllup, guldbryllup, konfirmation m.m.)
Private biografier
Klassesammenkomster
Have- eller vejfesten

Jeg kan også tilbyde en pakkeløsning bestående af både film og fremstilling af tilhørende tekstmateriale – læs mere om mulighederne her.

 

 

10552518_10205261698366344_100945876841586189_n    fffffff

Min debutfilm ‘Drengen med dæmonmærket’ blev set af 5000 på få dage, og er nu set af 10.000.
Jeg har tillige bl.a. produceret kommercielle præsentationsfilm for Energihuset Danmark, ID Academy, Kvindetemplet, lavet dokumentarfilm samt eksperimenteret med mobiltelefon-kameraets muligheder og begrænsninger, bl.a. i en film om gadekunstnere i London.

Klik på de hvide links for at se filmene.

 

Kommentarer fra personer, som har set ‘Drengen med dæmonmærket’

‘Det ramte mit hjerte dybt. Flot arbejde.’
(Linda Larsen)

‘Uhyggeligt vigtigt emne at få belyst – flot og modigt.’
(Christina Haagensen)

‘Kære Bo og Lasse. Tak til jer for en stærk og vedkommende kortfilm, der går ind under huden på én, uden det bliver unødigt sentimentalt. I er begge dygtige historiefortællere, respekt.’
(Pernille)

‘Han må være en engel, der har været i helvede og som nu atter er på vej tilbage til himlen for at finde den sande vej for sig. Flot ide og godt filmet, Bo.’
(Lars)

‘En meget stille, stærk og tankevækkende film.’
(Lis Boe-Hansen)

‘Tak for en stærk og gribende film.’
(Käthe)

‘Meget, meget smuk film, Bo. Så lidt ego og så meget sjæl. Filmen har en helt fantastisk stemning af den ufattelige kraft, vi har i os hver især. Sikken en flot svendeprøve – nej, jeg vil hellere sige mester-opgave.’
(Gina Asbjerg)

‘Stærk film. Det er lige, så hårene på armene rejser sig.’
(Heidi)

‘Sikken en film. Den gik lige i hjertet og føles i underhuden.’
(Tanja)

’Meget gribende og fortalt med øjeblikkets smerte.’
(Mette)

‘Hold da op for en stærk film. En beretning om et hårdt liv, fortalt på en helt fantastisk gribende måde.
Kun ét sted knækker stemmen i fortællingen om en nådesløs barndom, og det er, da Lasse fortæller, at han var uønsket. Jeg syntes også, det virker godt, at Lasse er filmet i sort/hvid, når han fortæller.
En lille sjæl, et lille barn, der blev gjort fortræd, overlevede og trods endnu flere hurdler i voksenlivet, kan finde styrken til at fortælle os, omverdenen, om det, med en godhed i øjne og stemme, som vidner om et stort hjerte.
Alle aspekterne er stærkt fanget og stærkt klippet, resultatet er blevet en hjertegribende film.’
(Dorte Jensen)

‘Flot usentimental beretning om, hvor grimt det kan gå, når vi, de såkaldte voksne, vender det blinde øje til …’
(Maj-Britt)

‘Godt illustreret og godt fortalt på kort tid. Det føles som man kender hele historien uden egentlig at kende den. Godt lavet Bo. Keep on going!’
(Betina Elise)

‘Tak Lasse, smukke sjæl og menneske, og Bo for at bringe historien til det offentlige rum.’
(Yonina Groot)

‘Tak for en meget vigtig og rørende film.’
(Lisbeth)

‘Tak for dit mod til at dele din historie Lasse! Du fortæller, så din historie går lige ind under huden, og i hjertet! ‘Dæmonbarn …’ Jeg græder med dig!
Tak for ideen og måden, du har sat filmen sammen på, Bo.
Jeg kan ikke finde de rigtige ord. Jeg er selv seksuelt misbrugt af min far – følelsesmæssigt tror jeg, at det giver forståelse på et dybere plan selv at have været misbrugt. Det kan ikke forklares, så det er til at forstå, hvordan man følelsesmæssigt går itu langt ind i voksenalderen.’
(Jonna Theede)

‘God og stærk film. Tak for den.’
(Morten)

‘Fantastisk modig film. Man får en klump i maven over, hvad den lille dreng har været igennem.’
(Lone Rasmussen)

‘Stærk fortælling, der går direkte ind i hjertet, og rører mig!’
(Rikke Halkjær)

‘Glimrende og meget direkte samt fascinerende historie. Fremragende fortalt og yderst vellavet, Bo.
Den kan I begge være meget stolte af!’
(Torben Clemmensen)

‘Jeg har oplevet noget lignende – nu føler jeg mig ikke mere så alene. Tak for det.’
(Lis Agersbo Hagelskjær)

‘Flot fortalt, stærk og fantastisk film Bo.’
(Marianne Kristensen)

‘En ualmindelig dramatisk og sørgelig, flot fortalt, beretning. Stor respekt for dit mod.Lasse. Du er uden tvivl et godt menneske og meget smukt menneske. Må dette være inspiration for andre til at komme videre og ud af deres mørke Helvede. Flot skruet sammen Bo Østlund.’
(Jeanette Andersen)

 

 

ggggg
Illustration fra filmen med gadekunstnere i London.

 

*

 

Nogle af de seneste film:

En 30 minutters film om 2016-udgaven af Slagelse Motions Klubs traditionsrige nytårsløb i den smukke Slagelse Lystskov den 3. januar.
Filmen fyldt med både løbe- og livsglæde – og masser af forskellige løbestile.
En oplagt idé for andre løbeklubber eller arrangører af alle former for arrangementer.
I denne film er samtlige 570 deltagelse løbere med mindst én gang, hvorfor en film som denne også er en helt speciel gave til deltagerne i et løb.

*

Præsentionsfilm for Energihuset Danmark (kort)
Præsentationsfilm for Energihuset Danmark (lang)

Præsentationsfilm for Klinik Hawaii Massage 

Præsentationsfilm for Kvindetemplet

Kundecase FB Gruppen