Min grønspættebog

Nu har jeg brugt snart 60 år på at lære alt og finde og forstå meningen med livet – og jeg har på rejsen gennem mine erfaringer fundet ud af, at det hele i MIN helt egen private udgave af Tilværelsens Bog kan skæres ned til 12 enkle sætninger i ikke-prioriteret rækkefølge:

1.
Det eneste, jeg ved, er, at jeg intet ved.

2.
Alt er lige nøjagtig, som det skal være.

3.
Lyt altid til din første indskydelse, mavefornemmelse, intuition.
Dér finder du det rigtige svar. Altid!
Al videre tænkning foretages af regnemaskinen og vægten, som har deres egen agenda.

4.
Rejs med kærlighed, ydmyghed, respekt, taknemmelighed og tilgivelse – uden dette på nogen måde behøver være spundet ind i et religiøst koncept.

5.
Lev her og nu. I Nuets magiske kraft. I dagen, timen, minuttet & sekundet.
I går var i går – i morgen er i morgen.

6.
Alt er energi – så hav lige så meget respekt for træet og planten og stenen som for mennesket og dyret.

7.
Vi er alle unikke sjæle på hver vores rejse, hvor vi hver især skal lære noget i hver vores liv – så selv den ynkeligste og værste person, jeg møder, kan være nået længere i sin udvikling som sjæl end jeg. Han eller hun skal blot opleve dette i sit nuværende liv, hvor jeg skal opleve og lære mit.
Hav derfor lige stor respekt og forståelse for alle medmennesker – uanset hvordan de agerer.

8.
Jeg skal lære af hver eneste sten i mit livs rygsæk – af hver smerte og hvert nederlag. Af hver gang, jeg mister.
Derfor er modvinden også min ven og læremester.
Men jeg lærer naturligvis også af mine sejre og alt det, som lykkes.

9.
Lyt til hjertets kærlighed og ikke egoets selviskhed – og bliv altid på din egen banehalvdel og ikke andres.

10.
Gør dig ikke til offer – men til Mester i dit eget liv.
Følg dit hjerte og vær bevidst om Loven om tiltrækning og muligheden for af manifestere dine ønsker.
Hvad du sender ud af tanker, sender Universet tilbage mangefold tilbage. Tænker jeg: Jeg er ulykkelig, uheldig og kærlighedsløs, giver Universet mig mere af samme skuffe.
Vender jeg de negative tanker, kan jeg aktivere Loven om tiltrækning, få adgang til mit højeste selv og den fantastiske, skabende kraft, vi alle besidder, og skabe det liv, jeg virkelig ønsker både hvad angår helbred, velvære og velstand.

11.
Jeg er en sjæl med en fysisk krop – ikke en fysisk krop med en sjæl.

12.
Respekter du som menneske skal kæmpe en evig kamp, fordi du står midt mellem englen og dyret – med moral på den ene siden og drifter og instinkt på den anden. Og vær bevidst om, at du er det eneste dyr med en bevidsthed.